Denne side er en del af kampagnen for at undgå antibiotika i mælk. En kampagne,
der er lavet i et samarbejde mellem Arla, VFL, kvæg, DDD Sektion vedr. Kvæg og Boehringer Ingelheim Vetmedica.

Baggrund
Hver 20. malkekvægbesætning oplever hvert år, at de har leveret mælk antibiotika til mejeriet. Arla indfører fra 2015 et nyt kontrolsystem og fra 2016 kan det komme til at koste landmanden betydelig mere end i dag.
Arlas nye kontrolprocedure indeholder:

  • Fra 1-1-2015 vil tankmælksprøven fra hver enkelt gård bliver testet for antibiotika 5 gange per måned, altså cirka hver tredje afhentning.
  • Fra d. 1-1-2016 bliver Arlas leverandører også ansvarlig for den mælk, mejeriet kasserer som følge af, at landmanden har leveret mælk indeholdende antibiotika, dog kan han maksimalt blive ansvarlig for indholdet i en tankbil, svarende til knap 35 tons mælk per gang. 

Er du dyrlæge, kan du logge på Vetsupport med dine brugeroplysninger og finde mere vejledning og materiale

Rådgivning
Der er her et oplagt emne, der let kan tages med ind i besætningsdyrlægens rådgivningsarbejde. Hjælp den enkelte besætning med at lave en SOP for dette område, og følg løbende op på, at ALLE i besætningen efterlever de aftalte spilleregler.

Alle kvægdyrlæger har ultimo november modtaget en kuvert med Kampagne materiale, så vi kan hjælpe kvægbrugerne med at levere mælk uden antibiotika. Skabelonerne skulle gerne kunne hjælpe dig med at udarbejde en overskuelig plan for, hvordan man på den enkelte besætning undgår uheld med antibiotika.

SOP som hjæpemiddel: I det følgende har vi lavet et værktøj til udarbejdelse af en SOP til den enkelte gård.
SOP'en laves her på siden og hvorefter vi trykker den og laminerer den og fremsender den til brug direkte i forbindelse med malkningen

God arbejdslyst!